Til forsiden Til forsiden | Om konduct | Send en mail
Et rekrutteringsforløb hos Konduct
Afsluttede rekrutteringsforløb


Et rekrutteringsforløb hos Konduct

Alle vore rekrutteringsforløb gennemløber faser, så vi sikrer os, at vi finder den rette medarbejder til den rette stilling.

BRIEFING OG FORARBEJDE

Interview med udvalgte personer i organisationen
Vi starter med at få et interview med udvalgte beslutningstagere. Dette interview danner grundlag for det videre forløb og er briefing for os.

Udarbejdelse af stillings- og personprofil og af jobannonce og præsentation
Efter interview udarbejder vi en stillings- og personprofil og på baggrund heraf jobannoncen. Disse tre dokumenter præsenterer vi for udvalgte personer i organisationen.

Udvælgelse blandt ansøgere
Vi indrykker stillingsannoncen og modtager ansøgningerne. Vi opdeler ansøgninger efter kriterier, som vi har fundet frem til på forhånd.  Herefter studerer vi de kvalificerede ansøgninger nøjere - og andre får et tak for henvendelsen-brev fra os.

ANSÆTTELSESPROCESSEN

Samtaler med ansøgere
Vores erfaring viser, at det er optimalt at afholde to samtalerunder i ansættelsesudvalget.

Til den første samtalerunde udvælger vi på baggrund af stillings- og personprofil, der matches med ansøgere, et passende og repræsentativt udsnit af de kvalificerede kandidater, normalt deltager fem til seks ansøgere i første samtalerunde. Topkandidaterne går direkte videre til anden samtalerunde. Konduct forestår denne første udvælgelse, der baseres på forudgående samtaler med et forventeligt større antal kandidater.

Til anden samtale foreligger testresultatet. Konduct indhenter referencer efter aftale med ansættelsesudvalget og kandidaterne.

Test af topkandidater
Som primært testværktøj til at finde den bedst egnede kandidat anvender vi PeopleTools Personfaktoranalyse. Samtaler med ansøgerne og indhentning af referencer tjener til afdækning af kandidaternes kompetenceniveau.

Vi udarbejder en testrapport for hver af topkandidaterne. Testen kan bruges af ansættelsesudvalget ved anden samtalerunde.

EVALUERING OG OPFØLGNING

Opfølgningssamtale

Efter tre måneders ansættelse afholder vi en fremadrettet opfølgningssamtale med dig og den ansatte.

Garanti
Hvis det i løbet af de første seks måneder efter ansættelse viser sig, at den ansattes kvalifikationer afviger fra vore vurderinger i et sådant omfang, at samarbejdet efter gensidig forhandling opsiges fra din side, påtager vi os at gennemføre en ny sag uden yderligere honorarberegning, men mod dækning af påløbne udlæg og omkostninger.

Tidsplan

  • Gennemførelse af interview.
  • Møde med bestyrelsen og godkendelse af profilmaterialet.
  • Derefter gennemføres forløbet effektivt, således at ansættelsen er afsluttet efter to måneder fra begyndelsesdatoen.

 



TEST AF KANDIDATER


Vi tester alle kvalificerede kandidater. Vi benytter testværktøjet: PeopleTools Personfaktoranalyse, som Claus Thule Madsen har været med til at udvikle.  

 

 

 

Konduct ApS Bogårdsvej 117 BDK-3050 Humlebækwww.konduct.dk web: PRo2Com | easynet