Konsulenter - mennesker skaber forandringer
Claus Thule Madsen En brændende interesse for mennesker, deres virke og virkemåder har ført mig vidt omkring. En række forskellige studier og uddannelser giver mig et fagligt grundlag. Mine menneskelige kompetencer er dog måske langt vigtigere. Jeg kan godt lide mennesker - og jeg er meget hurtig til at læse både enkeltpersoner og forsamlinger.
Intuition og empati er mine nøgleord.
Vil du vide, hvad andre siger om Claus Thule Madsen - se her.
Torben Stig Christensen En formel baggrund som jurist sætter mig i stand til at analysere, se sammenhænge i komplekse situationer og ekstrahere det væsentlige fra det uvæsentlige, men bortset fra det, så er juraen ikke mit vigtigste redskab i Konduct. Jeg har en oprigtig interesse i mennesker og en stor respekt for individer. Og frem for alt har jeg fokus på den organisatoriske ramme, der er sat for opgaveløsningen og for samspillet mellem ledere og medarbejdere. Det er min erfaring, at de fleste udfordringer kan håndteres med dygtig og ambitiøs ledelse, der er baseret på respekt for det enkelte menneske, lyst til at udfylde rollen som leder samt evne til at gøre det meningsfuldt for de involverede.
Ægthed i dialog og fokus på realistiske løsninger er mine nøgleord.
Vil du vide, hvad andre siger om Torben Stig Christensen - se her. |